Gode Tekster

Et gratis skriveprogram til Windows

Gratis · Version 0.2.16 · 5,7 MB · Windows 10 og 11 · Tryk her for en fil, der ikke kræver installation

Gode Tekster er et minimalistisk skriveprogram til dig, der bare gerne vil skrive stærke tekster. Og som ved, hvor svært det er at få ro til netop det.

Programmet skriver aldrig for dig. Men det kan skære fedtet fra de lange sætninger, renskrive dine interviewnoter og faktatjekke teksten.

Ro på

Tryk F11, og alt andet forsvinder

Kun teksten er tilbage, og musemarkøren gemmer sig, mens du skriver. Vil du være helt i fred, kan programmet slukke for wifi imens.

Gode Tekster i Ro på: kun teksten om Storebæltsbroen, uden spalter og menuer.

Sprog

Se, hvordan teksten er skruet sammen

Ordklasserne i farver viser, om teksten drives af udsagnsord eller tynges af navneord. Stiltjekket finder floskler, fyldord og vendinger, der lyder som AI.

Fanen Sprog i Gode Tekster: ordklasser i farver med fordeling og forklaring, og stiltjekket med antal fund og LIX.

AI-hjælp

Faktatjek med kilder, du selv kan åbne

Faktatjekket finder påstandene i teksten og undersøger, om de holder. Det kører på dit eget abonnement hos Claude, ChatGPT eller Gemini, og først når du trykker.

Et faktatjek i Gode Tekster: seks påstande fra teksten, hver med en vurdering som upræcis, kan ikke afgøres eller korrekt, og kilden forrest.
Se alle funktioner
Gemmer af sig selv
Halvandet sekund efter, at du holder pause. Tidligere udgaver kan hentes tilbage under Versioner.
Dine filer
Almindelige .md-filer, der kan åbnes i alle andre programmer. Ingen database og ingen konto.
Tastaturet
Fed, kursiv, overskrifter, lister, citater og links med genveje. F1 viser dem alle.
Dæmp og fraklip
Dæmpet tekst tæller ikke med. Fraklip gemmer det, der skal ud, men er for godt at smide væk.
Fodnoter og noter
Fodnoter i deres egen fane. Noter til dig selv, der aldrig kommer med ud.
Ro
Disposition, fokus på afsnittet og fast rulning.
Ro på
F11 giver fuld skærm med kun teksten. Musemarkøren forsvinder, mens du skriver, og wifi kan slukkes imens. Esc bringer det hele tilbage.
Afsnit
Afstand mellem afsnit eller indrykning af første linje som i en bog. Valget følger med i udskrift og Word.
Sprog
Ordklasser i farver og et stiltjek med LIX.
Søg
I teksten, eller i alle tekster på én gang med / i søgefeltet.
Bibliotek
Dine egne mapper i venstre side.
Billeder
Træk dem ind. De bliver kopieret til en mappe ved siden af teksten.
Word og PDF
Åbn Word-filer, gem som Word og PDF, og udskriv.
AI-hjælp
Skær, faktatjek, research og renskriv interviewnoter med din egen Claude, ChatGPT, Gemini eller Mistral.
Udseende
Seks skrifter, valgfri linjelængde og mørk baggrund.
Opdateringer
Nye udgaver installeres stille, når du lukker programmet.
Dansk og engelsk
Sproget følger Windows og kan skiftes under Indstillinger. Ordklasser og stiltjek findes kun på dansk.
Seneste tekster
Nye tekster får navn efter første linje. Højreklik på ikonet på proceslinjen viser stjernemarkerede og seneste tekster.
Tekniske specifikationer
Version
0.2.16, udgivet 16. oktober 2026
Pris
Gratis
Styresystem
Windows 10 og Windows 11, 64 bit
Download
5,7 MB
Installeret
Fylder 11 MB installeret.
Hukommelse
Bruger omkring 170 MB hukommelse, mens det kører
Sprog
Dansk og engelsk
Filer
Markdown (.md). Kan også åbne Word (.docx). Kan eksportere som Word og PDF.
Installation
Kun for din egen bruger. Kræver ikke administrator.
Ingen installation nødvendig
Gode Tekster kan hentes som én programfil, der kører fra den mappe, du lægger den i.
Opdatering
Automatiske opdateringer i baggrunden (kan slås fra).
Net
Kun til opdateringer, og når du selv beder AI-hjælpen om noget
AI / sprogmodeller
Understøtter Claude Pro eller Max, ChatGPT via Codex, Gemini eller Mistral. Valgfrit.
Licens
Kildekoden er åben under GPL-3.0 på GitHub: github.com/godemedier/gode-tekster
Bygget med
Rust, Tauri 2, WebView 2 og CodeMirror 6

Sådan kommer du i gang

  1. Hent og åbn

    Installeren er under 5 MB. Den spørger ikke om administrator og er færdig på få sekunder.

  2. Windows advarer første gang

    Programmet er endnu ikke signeret med et certifikat. Klik på »Flere oplysninger« og så »Kør alligevel«. Har du slået Smart App-kontrol til, kan Windows nægte helt. Driller installeren, kan du hente udgaven uden installation i stedet.

  3. Begynd at skrive

    Gode Tekster åbner på en velkomsttekst i mappen Gode Tekster i Dokumenter. Den viser det vigtigste, og F1 viser alle genveje.

  4. Resten sker af sig selv

    Nye udgaver bliver hentet i baggrunden og installeret, når du lukker programmet. Du skal ikke gøre noget.

Det er nyt (changelog)

0.2.16
Synk hedder nu Synkronisering. Har du slettet en tekst på pc’en eller telefonen, ligger den i papirkurven på serveren i 30 dage. Du henter den tilbage under Indstillinger › Synkronisering. Installeren viser nu licensen, og hvad programmet sender, før den går i gang.
0.2.15
Microsoft Defender kunne fjerne Gode Tekster lige efter opdateringen til 0.2.14. Er programmet væk fra din pc, så hent det igen her. Dine tekster er ikke rørt. Start med Windows bruger nu igen Windows’ almindelige startliste.
0.2.14
Under Struktur planlægger du teksten i dele og flytter rundt på dem. Kilder og henvisninger står i selve filen og kommer med i print og Word efter APA 7. Har en kilde et DOI, henter programmet resten selv. Ctrl+H viser alle dine noter, og du kan hente en slettet note tilbage fra papirkurven. Bliver en lydoptagelse afbrudt, ligger der en nødkopi, du kan gemme. Stiltjekket viser kun de sikre fund, til du beder om flere. Er et fund ikke nyttigt, så højreklik og fjern det. I forhåndsvisningen kopierer du med eller uden markdown. Fed og kursiv virker nu på lister. I en tabel giver Shift+Enter en ny linje i cellen, og siden står stille, mens du skriver.
Ældre udgaver
0.2.11
Gode Tekster har fået sit eget udseende med en ny skrift og en aftenudgave, der slår til ved solnedgang. Programmet har også et nyt ikon. Biblioteket viser status på dine tekster, og du kan søge på #tags. En deadline kan nu have et klokkeslæt. Win+Alt+N lægger en note på skrivebordet, og den bliver liggende, når du viser skrivebordet. Ctrl+P åbner en roligere forhåndsvisning til print, PDF og Word, og under Design lægger du selv forfatter, dato og sidetal, hvor du vil have dem. Højreklik giver forslag til stavefejl og stilfund og kan sætte fodnoter, tabeller og billeder ind. Versioner viser, hvor i teksten du har skrevet, og hvor mange ord der er kommet til. I faktatjekket krydser du en påstand af, når du har taget stilling til den.
0.2.10
Stiltjekket finder nu fejl i køn og bøjning, som »en hus« og »et stor hus«. Det tjekker også kommaer efter dit eget valg: med startkomma, uden startkomma eller slet ikke. Vælg under Indstillinger › Tekst. Har dit længdemål en frist, står der nu, hvor mange dage der er til deadline.
0.2.9
Sæt et længdemål med frist i hjørnet nederst til højre. Noter og rettelser kommer med i Word som kommentarer og sporede ændringer. Stiltjekket finder nu også fejl med nutids-r og dobbelte ord.
0.2.8
Research og faktatjek er lettere at læse, med kildens navn forrest. Kommandoer ligger nu under Indstillinger, og du kan selv vælge, hvordan markdown vises. Højreklik på en tekst for at kopiere stien eller vise den i Stifinder.
0.2.7
Word-filer ligner nu skærmen: din skrift, luftig linjeafstand og brede margener. Et nyt vindue viser de seneste tekster som små ark. Tabeller redigeres direkte i cellerne, og Renskriv retter i selve teksten. Mistral kan vælges som AI-hjælp.
0.2.6
Indstillinger er lavet om: tre faner, Generelt, Tekst og AI-hjælp, med én indstilling pr. linje.
0.2.5
Tabeller vises som tabeller. Søgning i alle tekster er langt hurtigere. Markér tekst og skriv /, så gælder kommandoen det markerede, og en ny kommando beskriver du med egne ord. I Ro på kan spalterne hentes frem, og en knap slukker wifi.
0.2.4
Egne kommandoer og skabeloner med /. Skriv / i starten af en linje, og vælg for eksempel /dato, /interview eller /faktaboks. 27 følger med, og du kan lave dine egne.
0.2.3
Ro på: F11 giver fuld skærm med kun teksten, og musemarkøren forsvinder, mens du skriver. Wifi kan slukkes imens. Roligere udseende med titellinjen i programmets farve.
0.2.1
Nye tekster får navn efter første linje. Højreklik på ikonet på proceslinjen viser stjernemarkerede og seneste tekster. Nummererede overskrifter fortsætter med næste nummer.
0.2.0
Gode Tekster kan bruges på engelsk. Sproget følger Windows og kan skiftes under Indstillinger.
0.1.9
Nye introtekster og bedre brug af biblioteket.
0.1.8
Gode Tekster er nu åben kildekode under GPL-3.0.
0.1.7
Bedre stavekontrol. Kan hentes uden installation.
0.1.6
Ny fane: Sprog med ordklasser og stiltjek. Roligere layout.
0.1.5
Faktatjek fungerer bedre.
0.1.4
Generelle forbedringer II.
0.1.2
Generelle forbedringer.
0.1.0
Første udgave.
Troels Kølln

Troels Kølln, journalist og cand.soc., senest chefredaktør for Akademikerbladet. Jeg har bygget Gode Tekster til mit eget arbejde, fordi jeg ville have et skriveprogram, der åbner med det samme og ellers lader mig være. Det er mig, du taler med, når du skriver.

Det, du nok tænker

Koster det noget?

Nej, Gode Tekster er gratis. AI-hjælpen bruger dit eget abonnement hos Claude eller ChatGPT, hvis du vil have den.

Findes det til Mac?

Nej, kun til Windows.

Hvor ligger mine tekster?

Hvor du lægger dem. Første gang laver programmet mappen Gode Tekster i Dokumenter. Teksterne er almindelige .md-filer, der kan åbnes i alle andre programmer, også om ti år.

Skal jeg bruge AI?

Nej, det behøver du ikke. AI-hjælpen bruger kun dit eget abonnement, og teksten bliver først sendt, når du selv trykker på en knap. Første gang spørger programmet, om det må.

Sender programmet noget om mig?

Det spørger tekster.godemedier.dk, om der er en ny version, og det kan slås fra. Fejlloggen bliver kun sendt, hvis du siger ja. Læs privatlivserklæringen.

Kan jeg åbne mine iA Writer-filer?

Ja. iA Writer bruger også .md-filer, og Gode Tekster bevarer iA's mærker for, hvem der skrev hvad, når du gemmer.

Hvordan fjerner jeg det igen?

Under Indstillinger, Apps i Windows. Dine tekster bliver liggende.

Prøv at skrive i det

Gode Tekster er lavet af Gode Medier, der også bygger værktøjer til medier og organisationer. Har du en idé, så skriv til Troels.