Magasinet fik nyt liv for færre penge - og foreningen fik gladere medlemmer
En relancering, der turde tænke bladet forfra — uden at miste det, medlemmerne allerede holdt af.

Udfordringen
Akademikerbladet udkom 9 gange om året på tryk. Det gav mening, dengang fagbladet også fungerede som et centrum for jobannoncer.
Men det var blevet for dyrt i produktionsomkostninger og låste journalisterne til hurtige, korte historier på bekostning af den digitale indsats.
Løsningen
Akademikerbladet blev gradvist lanceret som kvartalsmagasin. Undervejs blev hele redaktionen involveret i både udvikling af nye ideer og afvikling af de gamle:
- Formål og formater tænkt helt forfra
- Medlemmer inddraget gennem fokusgrupper og spørgeskema - fordelt på både eksisterende og potentielle segmenter
- Grundlæggende designændring
- Nye samarbejdspartnere
- Lettere arbejdsgange med færre møder og mindre administration
Det faste bureau skiftet ud med to freelance art directors. Det gav ikke bare større frihed til at tænke nyt, men også langt mere effektive arbejdsgange. I kroner og ører skabte det en besparelse på over 75.000 kroner per magasin - uden at sænke lønnen til freelancerne.
Det var mange bække små, der alle fulgte ét bærende princip: Et år efter udgivelsen skulle det trykte magasin være lige så interessant at læse som på den første dag.
Værd at lægge mærke til
Det er ikke nok at lave et fedt redesign eller udvikle nye formater, hvis du vil skabe varig forandring. Du skal se på de grundlæggende arbejdsgange og inkludere hele holdet fra start.