Nyt serie-format gav de mest udsatte medlemmer en stemme - og løftede trafikken usædvanligt meget

Udfordring

Fleksjobberne er en af de største, men mest oversete grupper i Danmark – godkendt til arbejde, men forbigået både i samfundet og i medierne, og omgærdet af misforståelser. Den sejlivede myte er, at en fleksjobansættelse er en god gerning snarere end god forretning.

For et medlemsblad var udfordringen dobbelt: gruppen hører til de mest udsatte medlemmer, og "udsat" og "lavstatus" sælger sjældent klik.

Risikoen var en velment serie, ingen læste.

Løsning

I stedet for et par enkelte artikel kørte journalist Martin Ejlertsen en vedholdende serie over to år, der behandlede fleksjob som et fast, seriøst stofområde – ikke en enkeltstående god historie.

Den var forankret i konkrete tal og i rigtige mennesker.

Afsættet var personligt. Redaktionen ansatte i fleksjob en grafiker, der øgede kvaliteten af det visuelle udtryk, og den indsigt blev seriens udgangspunkt.

Værd at lægge mærke til

Det, der på papiret lignede det tungeste og mindst klikvenlige stof – de mest udsatte medlemmer – blev bladets absolut største trafikmotor to år i træk.

Dybde og vedholdenhed står altså ikke i modsætning til rækkevidde. Her var det netop drivkraften.

Og en serie slår en engangshistorie: den vedvarende indsats forrentede sig både i læsertal og i troværdighed.