Kurser / Medledelse for medier
4 dage i København, 16.-17. og 30.-31. marts 2027
Gør medarbejderne til medskabere
Kurset er til dig, der er leder i mediebranchen og gerne vil give dine medarbejdere mere ansvar, men er i tvivl om, hvad der sker med kvaliteten og retningen, den dag du gør det. Du arbejder med et forløb fra din egen redaktion gennem hele kurset.
Tirsdag 16. marts, kl. 9-15
Overblik over medledelsens modeller, fra det lette greb til den fulde omlægning. Hvad forskningen ved om, hvornår delt ledelse virker, og hvornår friheden bliver til usikkerhed og pres. Du vælger dit eget forløb: en mødeform, et projekt eller en beslutning fra din redaktion.
Onsdag 17. marts, kl. 9-15
Sådan skaber du retning uden detailstyring og flytter beslutningerne tættere på dem, der udfører opgaverne. Strukturer, der giver plads til selvstændighed. Og psykologisk tryghed: hvorfor dine folk ikke siger, hvad de mener, og hvad du kan gøre ved det.
Du tester dine nye ideer hjemme på redaktionen. Noget vil virke, og noget vil drille. Erfaringerne følger vi op på i anden del.
Tirsdag 30. marts, kl. 9-15
Sådan uddeler du ansvaret for redaktionelle projekter fra idé til udgivelse, uden at du skal følge med i alt. Idéudvikling, hvor du ikke selv leverer idéerne, og hvor de stille i teamet også kommer med.
Onsdag 31. marts, kl. 9-15
Efterkritik som fast format, hvor kritikken rammer produktet og ikke personen. Du evaluerer dit forløb sammen med holdet og lægger en plan for de næste tre måneder: hvad du deler ud som det næste, og hvordan du fortæller redaktionen det.
På det her kursus viser formen selv metoden. Møderne køres med de greb, du lærer, og undervejs overtager deltagerne faciliteringen af flere af øvelserne.
Troels Kølln driver Gode Medier og var tidligere chefredaktør for Akademikerbladet og Forskerforum. I dag driver han blandt andet fagforeningerne.dk og udvikler AI-baserede tjenester for danske medier. Journalist fra DMJX og cand.soc. i arbejdsliv fra RUC.
Sådan leder du mennesker i computerens tidsalder
Sådan bruger du tal til at sætte retning